Til pinse når skoven står rigtig grøn samler vi en hel perlerække af landets største dansktopstjerner til en kæmpestor fejring af Dansktoppen.
Tre dage med vidunderlig musik, samvær, fest og hygge. Og det bedste er, at du kan nå at være med. Køb billet i dag og få én på opleveren! Pris fra 199 kr for én dag – eller tre dage for fuld musik for bare 699 kr!
Tag campingvognen med – eller book hotel lige her
Vi har gjort det nemt at tage til festival. Du kan købe billet til en enkelt dag eller du kan tage din campingvogn med og bo lige ved siden af alle festlighederne. Du kan også booke en praktisk hotelpakke og få overnatning, morgenmad shuttlebus lige til døren og en god rabat.
Camping til 2025 er frigivet, hotelpakkerne kommer cirka 1. juni.
Vi fylder Olympen ved Svendborg med alle de største dansktopkunstnere og gi’r dig den skønneste festival fuld af dans, grin, samvær og den dejligste musik!
Gennem tre dage hylder vi musikken, samværet, dansen og det høje humør! Ligesom sidste år, afholder vi Dansktop Festivalen på den unikke og historiske plads Olympen ved Svendborg, der i 1935 blev anlagt til Det Nordiske Landsstævne – Ollerup Olympiaden – med besøg af hans kongelige højhed Christian den 10. og kronprinsesse Ingrid.
Vi fester fra fredag eftermiddag, hele lørdagen og hele søndagen. Den hyggelige festplads er som en stor grøn amfiscene, og vi sørger for i hundredevis af siddepladser foran de to udendørsscener. På pladsen finder du både en lækker vinbar, en specialølbar, en kaffebar, den klassiske festivalbar og en stribe madtilbud. Hver morgen starter vi med morgenbrød og morgenbitter.